Der er dage...

...dage, hvor der er ro. Ro i sindet og ro i sjælen. Hvor små ting giver mening. De dage kan jeg bedst lide.
Det er november. Det regner udenfor. Det er hyggeligt. Jeg føler mig fri. Jeg er ikke fri, men jeg føler mig fri. Det er en god følelse. Jeg har ikke følt mig så fri i virkelig mange år. Jeg har været bundet af alle mulige behov. Behov, som jeg selv har valgt, og behov som er kommet snigende. Jeg kunne jo bare lade være med at ville så meget. Kan man det? Jeg ved det ikke.
Der er så meget, som dette samfund tilsiger at man skal, så man til sidst tror man man vil, og at det er ens eget behov. Jeg vil gerne have børn.  Jeg vil gerne leve sammen med en, som er helt særlig for mig. Jeg vil gerne have en god uddannelse og et godt job. Jeg vil gerne have indflydelse. Jeg vil gerne have penge nok. Bo i hus. Have bil. Biler. Tage på ferie. Til udlandet. To-tre-fire gange om året. Købe lækre ting. Købe lækre ting til børnene.
Det regner meget nu. Det styrter ned. Det er rart at lytte til. Store dryp, der rammer taget og vinduerne. Blæsten der rusker i taget.
Jeg vil også gerne være fri. Have tid. Det er et paradoks. Det er forkælet. Det må det være. Jeg har jo fået det hele, og alligevel er det ikke nok. Jeg savner bare tid. Rum. Fordybelse. Mening. Ro.

Nu stilnede regnen lidt af. Det er også rart. En stille bevægelse, et skifte.