Fingeren på aftrækkeren

Livet er kortere end man tror. Livet er skrøbeligt og vi er ikke udødelige. Man må tage beslutninger. Ellers er man en undgænger, som Benny Andersen siger. 

Jeg kan godt mærke, når jeg handler som en undgænger. Jeg bliver fyldt med frustration over ikke at have taget stilling. Det er ikke sundt.

Jeg har længe - i flere år - kunnet mærke, at jeg var fyldt op af beslutninger, som ikke var truffet, manglende stillingtagen og sidden mellem stole.

Jeg tog ikke stilling, for jeg magtede det ikke. Kunne ikke overskue de forskellige veje, der var at gå, kunne ikke magte at vælge forkert. 
Det betød at jeg bare blev fyldt fuldstændig op. Det væltede ud over alle bredder med manglende stillingtagen. Til at starte med tænke jeg ikke over det. Lagde ikke mærke til, at jeg fik et smallere udsyn, at overblikket lige så langsomt blev snævret ind til en meget smal stribe lys. 

Jeg så ikke noget klart længere, og kunne til sidste slet ikke håndtere beslutninger eller stillingtagen til ting. End ikke de positive små ting i hverdagen. 
"Mor, må jeg gå over til Anna?" ...???...
"Mor, må jeg tage en is ...?"
"Mor, må jeg spille computer en time mere...?"
"Mor, må jeg få en hest...?"
"Mor, må jeg ...?"
"Mor, må jeg...?"
"Mor, må jeg...?"

....Jeg magtede ikke længere at svare på de ting. Eller nogen som helst andre ting. 

Det var i den grad stress, og det havde været på vej længe....