Jeg er...

Når jeg starter en sætning med "Jeg er"..,  definerer jeg, hvem jeg er og hvad jeg gerne vil være.
Jeg fortæller en historie om mig selv, og den jeg er.

Jeg er fri. Altså på en måde. På min egen måde. Jeg har jo selvfølgelig forpligtelser, for jeg har jo børn og hus og job og mand og flere børn. Det er også helt fint. Jeg vil bare gerne være sådan nogenlunde fri i tankerne. Jeg vil være fri til at kunne gøre, som jeg gerne vil. Fri til at skabe det liv, jeg drømmer om, i stedet for at tænke, at det kan jeg nok ikke. 

Jeg kan godt. Og jeg vil.


Jeg er...fri...af bindinger. Fordomme. Forventninger. Bare fri.

...husk det nu...