Skønne steder i Skåne
Kun nogle få kilometer fra Danmark ligger Sverige, her er højt til himlen, meget naturskønt og rigt på oplevelser.
Tag over Øresundsbroen på udturen, en rigtig flot tur når vejret er klart, Malmøs høje vartegn kan tydeligt ses.
Besøg Sjöbo, på torvet ligger den gamle gæstgivergård, et meget hyggeligt sted med gode værelser og svensk husmandskost.
På stedet er der en stor samling af elefantfigurer, som en tidligere ejer interesserede sig brændende for og skaffede hjem fra hele verden.
Lidt nord herfra ligger Fulltofta, et skønt vandreområde med markerede stier og en trækronepromenade. Husk at kigge efter storke i Storkehegnet.
Ude ved østkysten ligger Kivik, et hyggeligt fiskerleje med bindingsværkshuse, stokroser og krogede stræder.
Hvert år i den sidste weekend i september er der æblemarked i byen, hvor bl.a. årets største æble kåres.
Besøg også æblemosteriet, her er åbent hele året i både butik og i den lille cafe, prøv f.eks. deres skønne æbletærte med creme fraiche.
Længere oppe langs kysten kommer man til Åhus, en fin by der bestemt er et besøg værd, også kendt for deres ”Absolut Vodka” fabrik med guidede rundvisninger.
Fortsætter man lidt nordpå mod Bromölla finder man renæssanceslottet Trolle Ljungby, her er også en fin gårdbutik med salg af vildt bl.a. fasan, vildsvin og hjort.
Tag en lille afstikker til Blekinges skærgård, ved Hällevik ligger en dejlig strand med en bedårende rød trækirke og ude ved Hörvik, er der en fabelagtig fiskerestaurant.
Hvis man herfra kører mod vest ind i landet igen, kan man tage vejen mod Osby, igennem store skoves stille ro og finde små klare søer, nogle kan man endda bade i.
I Osby er der et legetøjsmuseum, det var her at Brio startede med sit unikke trælegetøj, her er også Sveriges største udstilling af Barbiedukker.
Videre mod vest, find vejen til Kornhult, midt i Hallandsåsen, her ligger en B&B, et virkelig charmerende naturskønt sted med bl.a. lækker cafe, ”loppis”, galleri og meget søde værter.
På hjemturen kan man evt. tage færgen Helsingborg – Helsingør og samtidig se Bjarke Ingels fantastiske søfartsmuseum i Helsingør.
Rigtig god fornøjelse, du finder helt sikkert også dine egne små favoritsteder på vejen.

Kommentarer
Send en kommentar