Bruxelles - En overraskende og smuk by!

En weekend i starten af september var vi en tur i Bruxelles sammen med et par gode venner.

 








Vi havde ikke sådan lige tjekket så meget ud inden afgang, så vi var ikke klar over, at Charleroi lufthavn faktisk ligger ret langt uden for byen, og at man også kan flyve direkte til byen. Vi havde bare købt nogle relativt billige flybilletter, og tænkte ikke videre over det. Det gjorde nu ikke så meget, for den taxa vi valgte, kørte til gengæld 160 km/t hele vejen ind til hotellet, så det gjorde nok ikke den store forskel. 

Hotellet så umiddelbart fint ud, og vi fik vores bagage ud af vognen og bumlede ind i forhallen. Her stod en temmelig korpulent britisk herre og råbte ARSHOOOOLEEEE ud i hele det marmorbelagte receptionsområde, mens han skubbede til en anden velvoksen mand. Vi tog notist af situatioen, og tænkte, at de nok bare havde fået en smule for meget...

Efter tjek ind på hotellet, ville vi lige gå et smut ud og se på byen og måske få en godnatøl, selvom det var ret sent fredag aften. Vi mødtes derfor kort efter i forhallen og gik en tur sammen i bruxelles gader. Vi nåede knap 10 meter ned af gaden, så kom der en mand og en kvinde gående. Kvinden var stærkt slingrende og da vi gik forbi parret, kunne vi også høre, at damen var temmelig snøvlende. En af os vendte os om og kiggede efter hende, og kunne så konstatere, at hun havde en blodig plamage i håret, og at hendes kjole ikke sad helt, som den skulle... Hmmm...mystisk... og inden vi har fundet ud af, om vi skulle gøre noget for at hjælpe dem, var de smuttet ind på det hotel, som vi også boede på.

Lidt længere henne af gaden kom endnu en mand gående, og som vi gik forbi ham, hviskede han (ikke særlig lavt) til vores lyshårede veninde 
Temmelig mystificerede fandt vi en café, og fik en skøn belgisk øl, mens vi talte om de tre lidt spøjse begivenheder... 


Vel udhvilede og klar til lørdag i solskin, fik vi først en god morgenmad på hotellet, og gik derefter afsted ud i byen for at opdage det hele.  Kun et par gader fra hotellet ligger byens meget smukke rådhusplads med guldbelagte bygninger fra 1700-tallet, omkransende et stort firkantet torv. 

















Lige præcis i denne weekend på denne rådhusplads i denne by var der ølfestival. En kæmpe ølfestival med over 1000 forskellige belgiske øl repræsenteret, og boder hele vejen rundt på torvet. Det var meget festligt med en virkelig god stemning, og allerede mange mennesker i gang med at smage på varerne. 

Det gav så også en ret god forklaring på de mærkværdige oplevelser fra aftenen før - det er da svært at vælge mellem så mange øl, og man kan måske godt komme til at smage lidt for meget... :-)





Byen er overraskende og smuk med fine gamle bygninger, brede boulevarder med lækre butikker, områder med nyt

Når man har behov for en lille pause for at hvile benene, er der masser af gode, hyggelige steder, hvor man kan få sig en køling belgisk øl. Det er nu altså ret så lækkert, for belgierne er rigtig gode til at brygge øl! Min yndlingsøl er en weissbeer, gerne ude i solen.

Til frokost kan man få sige en gang moules frites, som de faktisk er ret gode til at lave, og ellers er det også lækkert bare med pommes frites i et kræmmerhus, mens man traver byen rundt.


Billedresultat for moules frites

Bruxelles er også byen, hvor man kan møde Manniken Pis. En ret mærkelig lille gut, som i dagens anledning var klædt ud som en soldat, med rødt gardertøj og høj sort hat. Hvorfor, fandt vi ikke ud af, men det så da sødt nok ud.




Omkring den lille mand, som står så rank og fin i sit lille hjørne, ligger adskillige søde butikker, med vinduer bugnende af belgisk chokolade, frugt dyppet i chokolade, macarons og aaaaalt muligt andet. Lækkert ser det virkelig ud!


















































Man kan også få belgiske vafler med alskens ting og sager toppet ovenpå. 
Man kan få vafler med sukker, vafler med chokolade, vafler med soft ice,  vafler med kiwi, vafler med jordbær, vafler med banan...vafler med det hele, simpelthen. Det er meget lækkert at se på, men nok en ret stor dessert, hvis man vælger hele pakken med frugt, soft ice og hele baduljen - men flot ser det ud!





Alt i alt, havde vi en skøn tur til Bruxelles, og jeg vil klart anbefale at tage et smut forbi, når man har et par dag i overskud.


Kommentarer

Populære opslag