Ingefærkager
Det er skønt at have småkager i kagedåsen, til hvis der kommer nogen forbi...
Ingefærkagerne her er nemme at lave, og er samtidig en mundfuld lidt ud over det sædvanlige. De er sprøde og smager varmt af ingefær - helt som en ægte engelsk småkage skal smage.
INGEFÆRKAGER
225 g mel
1 knsp salt
2 tsk stødt ingefær (1 cm friskrevet er nu det bedste)
2 tsk bagepulver
3/4 tsk natron
125 g sukker
75 g smør
2 spsk lys sirup
1 æg
Sigt mel, salt, ingefær, bagepulver og natron ned i en skål. Tilsæt sukker og bland det godt.
Varm smør og sirup i en gryde, til smørret er smeltet. Afkøl det et øjeblik.
Pisk ægget sammen med det smeltede smør og kom det i melblandingen. Rør det hele godt sammen.
Form dejen til 20 lige store kugler og fordel dem på en bageplade, beklædt med bagepapir. Læg dem med god afstand, da de flyder lidt ud.
Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 175 grader i 15-20 minutter.
Lad kagerne blive liggende på bagepladen til de er kølet helt af. Derefter kan de opbevares i en kagedåse i en uges tid.
De kan også fryses, hvis man vil gemme dem i længere tid.
Kommentarer
Send en kommentar