Iste med citrongræs
På en varm sommerdag er iste forfriskende og dejlig kølende.
Iste findes i mange varianter, men lige præcis denne er lækker for de voksne. Den er sur, sød og eksotisk på samme tid - jeg kan bare rigtig godt lide den.
Til en kande:
En liter varm te
1 spsk. honning
3 stængler citrongræs
Saft af en hel citron
Is
Bland honning og banket citrongræs i teen, og lad det stå og køle af.
Tilsæt saften fra citronen.
Lad teen køle af i køleskabet.
Fyld en kande med is og kold te.
Man kan selvfølgelig bruge ren is, men det er også lækkert med isbidder med bær eller mynteblade i. Hvorfor ikke tilsætte lidt ekstra lækkert til isteen eller til din drink?
Kommentarer
Send en kommentar