Dumme høns?

Man siger, at høns er dumme. Jeg ved altså ikke helt, om jeg er enig. Mine høns ved godt, hvor de bor. De ved også godt hvad klokken er. De kender vejen rundt i haven, og de ved, at de bare skal give igen, når hunden kommer for tæt på. De ved, at hvis jeg åbner havedøren ud til gårdspladsen, så får de nok noget at spise. De er heller ikke dummere, end at de godt ved, at de ikke må gå op på terrassen, at de ikke skal gå op til vejen og blive kørt over, og at de ikke skal blive ude hele natten, for det kan være farligt.

Jeg kan godt lide mine høns. De er nysgerrige, de er opsøgende, de er hyggelige, og så er de rigtig pæne. Nu er udseende jo ikke alt, men jeg sætter nu ret stor pris på, at det er nogle pæne høns, der spadserer rundt i min have. 

Jeg kan godt lide, at hønsene spiser alt det, som vi andre ikke gider at spise. Selv det, som hunden ikke vil have. Det er fantastisk, at kunne smide alt sit møg og alle de klamme rester ned til hønsene, og at de bliver ellevilde efter det, og kappes om skrællerne fra gulerødderne, toppene fra radiserne eller brødresterne, som vi andre ikke får spist.

Jeg kan godt lide, at jeg hver dag får små gaver af dem. Det er ret fortryllende, at kunne hente æg nede hos dem hver dag. Noget man kan spise, uden at skulle gøre ret meget for det. Perfekte lysebrune æg med en overbevisende mørkegul æggeblomme, som giver den smukkeste farve til det man laver af dem. 

Jeg kan godt lide, at hønsene går deres egne veje. De har masser af tid, og går derhen, hvor der er noget godt. De har ikke travlt, men tuller bare rundt efter det næste, der ser lækkert ud. Jeg kan godt lide, at de holder sammen i en flok, men at det også er okay, at enkelte af hønsene ind i mellem går deres egne veje. Jeg kan gode lide at de står op, når lyset kommer, og trisser ind på pinden, når mørket falder på, mætte, trygge og tilfredse. 

Tænk, hvis man kunne leve sådan ♥