Inspiration i Aarhus


Vil du inspireres?
Vil du provokeres?
Vil du opleve noget anderledes? 

Tag på Aros!



Kunsten giver os mulighed for at udtrykke vores fantasier og drømme, vores tanker og følelser.

Den måde kunsten på Aros er præsenteret på, giver mulighed for, at du kan åbne op for din indre oplevelsesverden, som du ikke behøver finde ord for. Du kan bare være i det. Se på det, fornemme det, mærke, hvad det gør ved dig.

Nye tanker, nye fortolkninger, helt private refleksioner - det er det, kunsten kan give og som er så fantastisk! 

Jeg havde en dag alene på Aros, og det var simpelthen ren nydelse at gå rundt helt i sit eget selskab, se de forskellige udstillinger, at fornemme stemningen, at bevæge sig rundt mellem stemningsfuld, provokerende installationer og udtryk, der gør et uudsletteligt indtryk.

At slutte den bevægende oplevelse på taget og stå drømmende og se ud over byen fra Olafur Eliassens smukke regnbueinstallation på taget af Aros, det var noget helt særligt. Det overraskede mig, hvordan farverne påvirkede det jeg så i byen, og hvordan jeg selv blev opslugt af at se på farverne.

Mennesker, på tværs af tid og sted, forholder sig til tilværelsen ud fra mange af de samme ting. Vi har alle et forhold til naturen, psykologien, videnskaben, religionerne - og kunsten. At opleve kunsten er noget meget individuelt, men alligevel kan kunsten skabe samhørighed og stor passion hos mange.

Stedet giver en ekstra dimension til kunsten.  Stedet er kunst i sig selv. 






Afslutningsvist ville jeg lige runde butikken på ved udgangen... Det viste sig at blive et længere besøg, for der er virkelig meget man kan forelske sig i!



Her fandt jeg et rigtig fint perlearmbånd, som går så fint sammen med mine helt tynde guldkæder. 

Jeg fik også købt et silketørklæde i fødselsdagsgave til min svigermor og en sort klassisk mobile, som er så smuk hjemme i stuen, oppe under loftet.



Efter flere ture rundt og rundt, måtte jeg lige tage en pause i caféen. Der var lækker mad, og en fin udsigt ud over byen, Aarhus musikhus og rådhuset.




 En dag på Aros så sådan her ud for mig. Måske ville du have oplevet noget andet, hvis du havde været her samtidig med mig.



















Kommentarer

Populære opslag