Midsommer og Sankt Hans aften

Min farfar har samlet grene og kvas til et stort bål, som er placeret omme bag stalden op mod skoven. Min farmor har lavet mad, masser af mad. En steg er i ovnen, der er lavet kartoffelsalat af de nye kartofler fra haven og en frisk grøn salat af ærteskud, spæde salater og spirer står klar. Min farmor har selvfølgelig også lavet jordbærgrød som serveres med en tyk piskefløde, for der skal ikke spares på noget.

Hele min fars familie er samlet til årets sommerbegivenhed, Sankt Hans aften, hjemme hos min farmor og farfar. Alle snakker og hygger sig, går rundt i haven eller sidder i min farmor og farfars havestue.

Jeg går langs grøftkanten og plukker røde valmuer, lupiner, græs og kornblomster til en buket til bordet. Jeg må helst ikke plukke blomsterne i min farmors have, men det gør ikke noget. Grøftekanten har mange fine blomster, og jeg må plukke så mange, jeg vil.

Jeg nyder som altid, at være hos min farmor og farfar, som bor på en gård, lidt udenfor Faxe. 

Gården har en allé af kirsebærtræer, som i april blomstrer med de smukkeste lyserøde blomster. Der er også en stor prydhave med en havedam med glinsende guldfisk i. Man kan sidde nede bagerst i haven på en bænk og kigge på dammen med guldfiskene og den lille frø i bronce, der sidder på kanten, eller man kan kigge op på det hvide hus med de to kviste og brune skodder ved vinduerne.

Bag en hæk ligger den imponerende køkkenhave, hvor der gror alverdens grønne sager. Mit første møde med rosenkål var i denne have. Hvor er det en mærkelig plante. En høj stængel med underlige grønne knyster på, som min farmor brækker af, koger og siger, at vi skulle spise. De smager også mærkeligt, synes jeg. 

Bagved køkkenhaven med sine snorlige rækker, ligger bærhaven, hvor man om sommeren kan høste ribs, grønne og røde stikkelsbær, solbær og jordbær. Denne have har lagt grunden til mange tallerkener fulde af rødgrød. 

Min farmor og farfar har også høns. Jeg ved ikke, hvilken race de er, men de er gulbrune og nogle rare høns. De går ikke frit, for så skraber de jo i alting. Det vil min farmor ikke have. Jeg tror gerne, at hun vil have, at der ser ordentligt ud. Det gør der også.

Min farmor har sin faste plads i køkkenet, min farfar tuller rundt og ordner ting, og i stalden står Lena og Rasmus, to sorte Oldenborgheste, som min farfar hygger om, og som jeg får lov til at ride på, når jeg er på besøg - selvom jeg er ret bange for Lena, som lægger ørerne bagover, når hun ser mig. 

Hjemme hos min farmor og farfar bor Rikke også. Hun er en gul tyk labrador, og mit klareste minde om hende er at se hende ligge på siden i en solstråle, ved havedøren ud til havestuen. Den forrige gule labrador hed også Rikke, og jeg ved ikke om det er den ene, eller den anden, jeg kan kan huske.

Jeg er seks år gammel, og glæder mig til at være længe oppe, til at spise min farmors dejlige mad og til at se bålets flammer slikke mod himlens mørke, og høre det knitre. Jeg glæder mig til at være sammen med min familie, og til at kigge på dem, mens de synger midsommervisen. 

Når jeg tænker på Sankt Hans, tænker jeg på min farmor og farfar. På familien, der var samlet, på stemningen og den naturlige måde, vi var sammen på.

Min farmor døde da jeg var 15 år gammel, og så blev det hele ligesom noget andet.

Solen skinner og sommerferien er lige om hjørnet. Jeg er 42 år gammel. Jeg skal holde Sankt Hans aften hjemme hos mine svigerforældre sammen med Mikko, Mikkos bror og hans kone, og både mine tre børn og Mikkos tre børn. 

Jeg glæder mig til en fin aften på terrassen, med bål i bålfadet, hjemmelavet mad og gode samtaler. Vi plejer at grille noget lækkert kød og fisk, mens min svigerfar laver en hjemmerøget ørred, og dertil får vi en frisk salat og brød. Måske får vi en dessert, men ellers bare kaffe og chokolade. Ligetil og lækkert.

Jeg har efterhånden holdt Sankt Hans på denne måde en del gange, og det er blevet en ny tradition for mig. Jeg holder meget af, at komme hos mine svigerforældre. De samler også det hele, ligesom min farmor og farfar gjorde. 

Der er tryghed og forudsigelighed, hygge og nærhed, når man er barnebarn oppe hos mine svigerforældre. Ubetinget kærlighed, simpelthen. Det kan man oven i købet også møde, selvom man ikke er et ægte barnebarn, men blot et bonus. 

At kunne give det, er noget helt særligt. Ihvertfald for mig, som er mor til bonusbørnebørnene.

Det gør mig glad, at opleve historien gentage sig. Det gør mig glad, at der er nogle bedsteforældre, som kan give så meget til børnene i familien. Ligesom det, jeg oplevede på gården i Faxe, for efterhånden ret længe siden.

Mon du har nogle særlige minder om Sankt Hans? Det er jeg sikker på, at du har... 

Jeg vil meget gerne høre om dine traditioner til midsommer, og om dine allerbedste minder om en hyggelig aften i en svunden tid ♥