Muffins med rabarber og hvid chokolade
Er der noget, så nemt som muffins?
De er nemme at lave, nemme at have med og nemme at spise ♥
Denne omgang muffins blev lavet til en picnic, men er fine til en hvilken som helst anledning.
MUFFINS MED RABARBER OG HVID CHOKOLADE
125 g smør
200 g sukker
2 æg
170 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1/2 tsk kanel
2 tsk vaniljesukker
2 dl havregryn
2 1/2 dl vand
100 g rabarber
50 g hvid chokolade
Hak chokoladen og skær rabarberne i små stykker.
Rør smør og sukker hvidt, og tilsæt æggene et ad gangen.
Rør de tørre ingredienser i dejen sammen, med rabarber og hvid chokolade. Slut af med at tilsætte vand, og rør det hele sammen med en dejskraber.
Fyld muffinformene 3/4 op og sæt dem i ovnen og bag dem i 15-20 minutter ved 200 grader.
Når de er afkølet, kan de pyntes med topping eller glasur.
Jeg har pyntet mine muffins med en glasur af rabarbersirup blandet med flormelis, så det får en tyk konsistens. Mens glasuren er våd, kan den pyntes yderligere. Her er det med usaltede pistacienødder og lyserødt fooddust.
Det ser rigtig hyggeligt ud, synes jeg!
Når de er afkølet, kan de pyntes med topping eller glasur.
Jeg har pyntet mine muffins med en glasur af rabarbersirup blandet med flormelis, så det får en tyk konsistens. Mens glasuren er våd, kan den pyntes yderligere. Her er det med usaltede pistacienødder og lyserødt fooddust.
Det ser rigtig hyggeligt ud, synes jeg!
Man kunne tilføje et væld af lækre ting til basisdejen, i stedet for de 100 g rabarber og 50 g hvid chokolade.
Det kunne være:
Det kunne være:
- 100 g æble i tern og 10 g kanel
- Revet skal og saft af 1 øko citron, og 50 g blå birkes
- 100 g hindbær og 1 spsk vaniljesukker
- 50 g kakao og revet skal og saft af 1 øko appelsin
- 50 g kakao og 100 g hakket lys chokolade
- 100 g solbær og 50 g hakket hvid chokolade
- 100 g moset banan og 50 g hakket mørk chokolade
- Rosiner
- Tranebær
- Hasselnødder
- ...og alt muligt andet godt... ♥
Jeg synes, at det ville være så fint at høre om, hvilken muffinvariant, du bedst kan lide
– så del endelig i kommentarfeltet ♡
Kommentarer
Send en kommentar