Små glæder

Du kom med alt, hvad der var dig, 
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det.

Nu er det sommer, men altså, sikke et forår! 

Foråret har været fantastisk, og jeg har nydt hver en dag, hver en time, hvert et øjeblik 

Der er mange ting, at være glad for lige nu. I dag har jeg bryllupsdag. Det gør mig glad. Ret så glad, faktisk.


Der er også andre dejlige ting, der gør mig glad lige nu …
Jeg kan rigtig godt lide at tage en tur til Karrebærsminde på en klar sommerdag. At spise frisk fisk, gå en tur ved vandet, og måske slutte af med en is. Det er hyggeligt og børnene nyder det. Det gør mig glad.
At min mand laver morgenmad til mig HVER dag. Hver eneste dag står jeg op til frisklavet kaffe, nyristet rugbrød, blødkogt æg fra hønsene i haven, sprøde grøntsager og et dækket bord. Hver dag. Det gør mig glad - for jeg er simpelthen så træt om morgenen.


At jeg i denne uge havde en hjemmehyggedag sammen med pigerne, hvor vi bare havde god tid om morgenen, tog lidt på shopping og sluttede med frokost ude i byen. 


At nusse med katten


At se en smuk solnedgang fra en vestvendt kyst 

Det kunne være så fint at høre om fem ting, der gør dig glad i dag
– så del endelig i kommentarfeltet ♡

Kommentarer

Populære opslag