Omelet


Omelet smager fantastisk og er en af de bedste æggeretter der findes.

Mikkel elsker omelet og alt andet med æg, så der er blevet lavet omelet mange mange gange herhjemme.

Når man laver den perfekte omelet, skal den være blød inden i, fast i bunden og med noget lækkert fyld i. Jeg spiser helst min med kogt skinke, frisk salat og tomater. 

Omelet er let og fylder ikke så meget i maven, så den er perfekt på mellemmåltid efter en lang skoledag, eller som en proteinrig morgenmad.

OMELET
3 æg
3 spsk mælk
Revet ost 
Friskhakket purløg
1 spsk smør
Evt. 1 fint hakket skalotteløg
Salt og peber

Tag æggene ud af køleskabet en times tid inden du skal lave omeletten, så de er tempererede, og brug altid en slip-let pande.

Slå æggene ud i en skål og pisk det luftigt sammen med mælken med en gaffel.
Varm panden op og kom lidt smør på. Husk også at smøre siderne på panden.

Hæld æggemassen på panden og lad den samle sig lidt, hvorefter man med en palet rører lidt rundt i æggemassen. Det skal dog ikke blive til røræg.

Drys purløg eller finthakkede løg i, hvis du kan lide omeletten på den måde.

Lad massen samle sig, og giv lidt ost over omeletten, og fold den sammen over fx friske tomater, skinke, ristede svampe, sprødt bacon eller andet godt fyld.

Spis ♥
Nyd ♥
- og del ikke med nogen ♥



Kommentarer

Populære opslag