10 ting du IKKE skal gøre i Rumænien
Selv om du måske ikke umiddelbart peger på Rumænien som en verdensklasse feriedestination, så er der masser af virkelig dejlige ting at opleve på en ferie i Rumænien.
Alle, der holder af udendørsaktiviteter vil elske de fantastiske muligheder for at vandre, at se massevise af fortryllende vandfald, måske møde ulve eller bjørne, eller at køre på den vilde bjergvej Transfaragas, med dens nålesving i skræmmende højde.
De mere afslappede typer, vil elske de varme kilder, spabadene, den tilbagelænede stemning og den gode mad, og de politisk interesserede vil kunne få mange debatter med de lokale om udfordringer og muligheder i det rumænske samfund.
I Rumænien finder du også masser af kultur og historiske destinationer, som Poenari Castle, Corvin Castle eller Snagov klosteret.
Kort sagt; der er meget at lave i Rumænien, og alle vi har mødt, har været utrolig venlige og gæstfri, man møder ikke en millionmillard andre turister og sidst men ikke mindst - der er billigt. Virkelig billigt!
Der er blot nogle få tips, som jeg gerne vil give videre, så du også får mest muligt ud af din rejse til Rumænien.
Du skal ikke:
1. Klappe hundene
Når man rejser rundt i Rumænien, vil du møde en hel del hjemløse hunde eller hyrdehunde på din vej. Du vil også se nogle af dem, døde i vejkanten. Selvom de fleste sikkert ikke er farlige, så er det ikke kæledyr. Det er ikke en god idé, at løbe hen og klappe disse hunde, uanset hvor søde de ser ud. Det er ikke kæledyr, men derimod vilde dyr med blodskudte øjne, som vogter indædt over sin flok og sin mad.
2. Glemme at spørge til rumænernes familie
Det rumænske folk har stor kærlighed til deres familie. De bruger meget tid sammen med dem og elsker at tale om dem. Du vil blive overrasket over, hvor glade de virkelig er for at tale om familien, så spørg endelig til det, hvis du får en mulighed for det.
3. Forvente, at nyde at køre tur rundt i landet
Rumænien er et ufattelig smukt land. Der er fantastiske natur overalt i landet, og en tur til Rumænien er ikke gjort ved kun at se Bukarest eller Sortehavskysten. Det er dog ret sandsynligt, at din entusiasme falmer lidt, når du finder ud af, at infrastrukturen ikke er super god. Hovedvejene er egentlig gode nok, men folk kører temmelig hurtigt, overhaler selvom der nærmest ikke er plads til det, og kører helt oppe bagved en. De mindre veje er ofte betonveje, som er bumlede og hullede, og ikke spor rare at køre på.
Man skal også være opmærksom på, at nogle veje kan ses på GPS'en som tynde streger, og så tro man at man kan køre der. Det er desværre ikke sikkert at vejen er vedligeholdt, så det blot er en smal grusvej. Man kan ende i et værre vildnis, og det er ikke så smart i en lille lejet bil. Så selvom der er lang vej ad landevejene, vil jeg anbefale at man ikke forsøger sig med de tynde streger på kortet, medmindre med kører i en jeep eller på en motorcrosser.
4. Glemme, at planlægge ruten hjemmefra
Tag ikke fejl af Rumæniens størrelse. Det europæiske land er ganske stort og befolkningen på 22 millioner er spredt ud over flere historiske områder. Når du er på vej til Rumænien, bør du planlægge dine aktiviteter med et kort i hånden. Man kan bruge virkelig meget tid på at zigzagge rundt i landet på deres temmelig dårlige veje. Vi brugte fx 45 minutter på at køre op til en lille landsby, 10 km væk, fordi vejen var meget dårlig og fyldt med store huller. Motorveje er der heller ikke mange af, så selvom her er meget smukt, så tager det tid at køre over høje bjerge og gennem dybe dale, så jeg vil anbefale dig at tage en rundtur, hvor du kører fra sted til sted.
6. Forvente, at ting sker til tiden
Tid i Rumænien er lidt noget andet end tid i Danmark. Hjemme hos os kalder vi det GMT - Greek maybe time. Det betyder, at stort set alt i Rumænien sker noget langsommere, noget senere eller noget mere uorganiseret, end du måske forventer. Bare vær tålmodig, og prøv at tage det med hele med et smil.
7. Tal ikke om Drakula
Ja, Rumænien er fødested for den legendariske grev Drakula. Det var engang hjemsted for en blodtørstig sejrherre ved navn Vlad Dracul, en mand, der gjorde grumsomme ting ved sine fjender. Vi var skam på besøg i Bran på Drakulas slot, og det var en spændende oplevelse med masser af gode historier - stemningen var dog ikke helt så uhyggelig, som vi havde håbet på. Mere turistet, egentlig...
Vi fornemmede dog klart, at rumænerne ikke gider høre om Drakula.
Vi fornemmede dog klart, at rumænerne ikke gider høre om Drakula.
8. Hold øje, når du kører i taxa
Dette er bare et godt råd, når du er turist i en storby som Bukarest. For det første er du væk hjemmefra, og uanset, hvor meget du prøver at være ligesom rumænerne, så er du med det samme genkendt, som en udefra. For det andet kender du ikke området, du kører i, lige så godt som chaufføren. Mange taxachauffører vil forsøge at udnytte dig, så vær opmærksom på den rute, din chauffør tager, og de prislister, der er angivet i taxaen. Aftal eventuelt en pris på forhånd, hvis du ved hvor lang turen cirka er.
9. Glem ikke kontanterne og en powerbank
Hav altid euro og ekstra power på lommen. Bare hvis noget går galt, og du ender hos en lokal læge eller politibetjent. Så bør du vide, at det ikke er ualmindeligt, at disse mennesker forventer lidt i drikkepenge for at hjælpe dig. Det er selvfølgelig ikke alle, der er på den måde, men jeg har oplevet det. Når man befinder sig på en provinshospital med en 15-årig knægt med et brækket ben, så er det faktisk rigtig rart at have penge og ekstra power på batterierne (og en god rejseforsikring) - just saying!! Ikke, at man skal acceptere bestikkelse eller korruption, men det er rart at have kontanter på sig.
10. Glem ikke din rumænsk-danske ordbog
Mens en efterhånden rimelig stor del af de yngre romænere fra byerne taler engelsk, er der stadigvæk store dele af landet, hvor man ikke kan sproget. De ældre i befolkningen kan måske italiensk eller fransk, fordi rumænsk er et romansk sprog, som ligger tæt op af disse sprog. Jeg vil alligevel anbefale, at du har en ordbog til rådighed for at sikre, at du kan gøre dig bare en smule forståelig, og så du dermed får dine forventninger om en god rejse indfriet.
Kommentarer
Send en kommentar