Sommersake i solen
Dette er en ægte tøsevelkomstdrink, som frisker op, smager godt og ikke har alt for mange procenter.
SOMMERSAKE I SOLEN
1 Granny Smith æble i tern
8 spsk kold Sake
4 dl sød tranebærjuice
4 dl æblejuice
4 dl danskvand
Isterninger
Fordel æbleternene i fire høje glas. Kom alle væsker i en stor kande med is i. Rør godt rundt, så drinken køles helt af, og hæld den over på glassene, mens du holder isterningerne tilbage.
Pynt med lime, citron eller et stykke æble på kanten af glasset.
Jeg håber, at du er frisk på at kaste dig over en lidt anderledes drink, som ikke er super heftig, men som bare smager rigtig dejligt ♥
For mig er det livskvalitet at spise god mad, nyde en skøn cocktail og bare gøre hverdagen til en fest ♥
Det med at skabe en fest, kan gøres ret enkelt, ved at servere en isafkølet aperitif i et fint glas sammen med lidt let at nippe af, og så bare nyde en hyggestund på terrassen, på altanen eller inde på sofaen.
Hver fredag poster jeg en ny og herlig cocktail eller et forslag til en weekendhyggesnack. Mine bud på en fredagsaperitif kan både være klassikere, lidt anderledes drinks eller et bud på en god vin der kunne være værd at prøve.
Jeg håber, at du bliver inspireret til skabe en festlig stemning, selv på en hverdag - du kan finde flere forslag på siden Endelig weekend ♥
Kommentarer
Send en kommentar