Dansk solaris fra Agerbo Vingaard
Var det noget med et køligt glas hvidvin?
Det kunne fx være en dansk fremstillet Solaris?
...er det ikke noget med, at dansk Solaris er noget surt sprøjt, tænker du måske...?
Det kunne fx være en dansk fremstillet Solaris?
...er det ikke noget med, at dansk Solaris er noget surt sprøjt, tænker du måske...?
Næ nej....
♥
Agerbo vingård, fra 2013, er grundlagt af Frank Buch, som har kastet sig ud i kunsten at producere vin. Det er blevet til 800 stokke Solaris, som giver en smagfuld og finurlig danske vin. Det er ikke så ofte at dansk vin er noget at råbe hurra for, men her er altså et rigtig vellykket eksempel. Hvis man kan lide vin, så må man næsten unde sig selv at prøve denne danske Solaris!
Ved en sommerfest hos nogle fælles venner, præsenterede Frank os med stolthed for Solaris, årgang 2015, som vi lidt tøvende prøvede. Der blev duftet og der blev smagt lidt af de forskellige årgange, som Frank tilfældigvis havde med i baggagerummet - og alle forbehold blev kastet overbord, for den var altså bare rigtig god. Smagen af den sjællandsk dyrkede Solaris var lige i skabet, og det hele sår fint gennemtænkt med nordisk etiket, hjemmeside og især et lækkert indhold i flaskerne.
Vi købte en kasse med hjem, så vi kan nyde den fine, sarte vin, og tænke på sol, sommer og vinstokke med tunge klaser vindruer, så langt øjet rækker.
I kassen fik vi seks forskellige flasker Solaris fra Agerbo Vingaard. Nogle hvide og nogle rosé. Nogle lette og friske, og nogle mere tørre og aromatiske, og alle meget smagfulde og afrundede på en fin måde.
Den fine Solaris fra Agerbo Vingaard varierer i årgangene, men gennemgående er det, at den er frisk og finurlig med en frugtrig aroma. Jeg har smagt Agerbo Vingaards Solaris fra både 2014, 2015 og 2016. De hvide har en vinteragtig bleghed, og et svag blågrønt skær, som passer til det kolde nord, vinen er brygget i, og roséen har en ravagtig rosa farve, som ligger virkelig smukt i glasset. Selvom det er samme drue, samme mark og nogenlunde samme klima år efter år, så får nogle årgange vine en alkoholprocent på omkring 11% og andre kommer helt op mod 14%. Det giver nogle fine varianter af den samme vin, som alle vidner om is i maven, vedholdenhed og indsigt.
Vinen kommer i en klar, slank flaske med en etiket, hvor navnet Agerbo står mejslet i runer. Ny nordisk enkelthed, når det er bedst.
Engang imellem skal man lidt ud over stepperne, for at finde noget, der er rigtig godt. Helt derude, hvor verden er forlænget med gulvbrædder ligger Agerbo Vingaard. Ved Sejerøbugten, tæt på den lille stationsby Hørve, i den sydlige del af Odsherred.

Når jeg sidder med sådan et glas dansk solaris, så kan jeg altså heller ikke lade være med at tænke på det vovemod, der ligger bag sådan et vineventyr. Det kan jeg kun beundre, og og tage så ganske seriøst!
Vinen kan nydes bare som den er, til fisk eller skaldyr eller med et nip nordisk tapas on the side.
Vinen kan købes på vingården, til en ganske fin pris på 185 kr. Den er absolut pengene værd.
Vinen kan nydes bare som den er, til fisk eller skaldyr eller med et nip nordisk tapas on the side.
Vinen kan købes på vingården, til en ganske fin pris på 185 kr. Den er absolut pengene værd.
♥
♥
Kommentarer
Send en kommentar