Orangemarmelade af økologiske frugter
Mikko, min søde mand, spiser orangemarmelade hver morgen. Børnene vil hellere have hindbærmarmelade eller honning, men Mikko sværger til det lidt bitre. Han har spist den marmelade al den tid, jeg har kendt ham, og hver eneste morgen bliver den sirligt smurt helt ud til kanterne af brødet med skeen fra marmeladeglasset, som derefter bliver boende på Mikkos tallerken.
Nogle gange er det en købt orangemarmelade, der lander på brødet, men Mikkos yndlingsmarmelade er denne her hjemmelavede orangemarmelade, og det gør mig altså ret glad, at han er så vild med den ♥
ORANGEMARMELADE AF ØKOLOGISKE FRUGTER
2 øko appelsiner
2 øko citroner
- vaskes og skæres i tynde skiver - 500 g i alt
1 liter vand
1 kg hvidt sukker
Læg frugtskiverne i en gryde og hæld det kolde vand over.
Stil det køligt i 24 timer.
Herefter bringes blandingen i kog og snurrer stille under låg en times tid.
Stil det køligt i 36 timer.
Tilsæt sukker og lad det småkoge i ca 50 minutter, til frugten gelerer.
Hæld marmeladen på skoldede glas, og så er den klar til spisning!
Hjemmelavet orangemarmelade smager friskt og lækkert, og er ikke spor svært at lave.
Jeg håber, at du også kan lide den let bitre, gyldne marmelade, der smager som der dufter i en appelsinlund i sydspanien ♥
Jeg håber, at du også kan lide den let bitre, gyldne marmelade, der smager som der dufter i en appelsinlund i sydspanien ♥
Ja køb økoappelsiner. Hvis de ikke spises så kan de blive en himmelsk marmelade! Vil lave den her i dag da!
SvarSletVita