#Hvad jeg har lært.. om at lykkes med positive mål med små skridt

Som jeg tidligere har skrevet om, har jeg haft stress. Jeg var stresset i en grad, så jeg ikke kunne tænke klart, ikke kunne overskue min hverdag med børn og så jeg ikke følte mening med noget.

Det var en svær periode. Selvfølgelig.

Noget af det, jeg gjorde for at komme ud af stressen, ud af følelsen af ikke at kunne noget som helst, var at arbejde med tingene i små skridt. 

Små skridt hen imod at få det bedre.

De små skridt virkede.

Hvis jeg så ikke lykkedes med noget, jeg havde sat mig for at jeg skulle, så blev det ikke et kæmpe nederlag, for det var ikke en kæmpe opgave, jeg til at starte med havde stillet mig selv. Jeg fandt i små bitte bidder tilbage til at blive mig selv igen. Med de små skridt kunne jeg fejre de små succes'er i stedet for at være ked over alle de store ting, jeg ikke magtede.

Man behøver selvfølgelig ikke at opleve stress, for at kunne opleve succes ved dette fokus på at tage tingene i mindre bidder. De små skridt kan bruges til at lykkes med et positivt mål, så man får endnu mere glæde og mening i sit liv.

De små skridt kan skabe rigtig store forandringer.

Med små skridt kan man nå sine mål, selvom de virker urealistiske og uopnåelige. Din hjerne kan simpelthen bare bedre acceptere forandringer i små skridt, fremfor store, radikale forandringer, som forventes gennemført over natten. Forandringer skaber usikkerhed, som virker som i vores mere primitive del af hjernen bliver behandlet som frygt. Alarmberedskabet går i gang, og så bruger hjernen ressourcer på at bekæmpe frygten i stedet for at arbejde konstruktivt med forandringerne. Dette sker bare ikke, når vi tager forandringerne i bitte små bidder. På den måde snyder vi hjernen, for der er da ingen fare på færde, når jeg ikke bliver tvunget til at løbe en fem kilometers tur fra den ene dag til den anden.

For sådan en som mig, skal fem kilometersturen implementeres over virkelig lang tid, hvis jeg ikke skal opleve at min hjerne bruger alle mulige feje tricks til at overbevise mig om, at løb virkelig ikke er sundt, og at jeg skal stoppe med det øjeblikkeligt.

Med de små skridt kan jeg starte med bare at tage løbeskoene på, og tulle rundt derhjemme. Måske bare sidde i sofaen med skoene på, og så var det nok for den dag. Næste gang kan jeg så tage løbeskoene på, og måske gå ud til hoveddøren - og så tilbage i sofaen igen. Og sådan fortsætter man i små bitte museskridt, indtil man efter en længere periode med de små skridt faktisk løber en lille smule.

Dette er min succesfulde måde at arbejde med forandringer og positive mål, uden at hjernen går i Rasmus Modsat, og nytårsforsættet, slankekuren, karrieremålene eller de små hverdagsmål bare går fløjten. 

De små skridt skal faktisk helst være så små, at det føles helt latterligt. På den måde virker det bedst. Så er man afslappet og helt rolig omkring det man er i gang med, for det er jo ikke farligt overhovedet. Det kan faktisk ikke mislykkes, når skridtet er så lille bitte, og det er jo en fantastisk følelse! På den måde kan man opbygge sig selv til at få en tro på sig selv, og en ro omkring sit projekt.

Du får en minisucces hver dag, og det bliver man altså glad af!

Prøv det - jeg er sikker på, at du også vil opleve, at du flytter dig, og at du har det godt på vejen ⤘