Klassiske scones

Den allerførste gang jeg smagte scones, var til Five o'clock tea på Fortnum & Mason i London. 

Jeg var ikke sådan helt klar over, hvad det egentlig var for noget, vi var bare totalt turistede og skulle selvfølgelig prøve det af, så vi havde reserveret bord til kl. 16.30 i restauranten på toppen af stormagasinet. 

Det viste sig at være noget helt særligt, det der med te på engelsk. Det startede i elevatoren, som nærmest var af guld. Man kunne i hvert fald kun komme op til toppen, hvis man havde en reservation til five o'clock tea. Op kom vi, og ind i det smukke højloftede rum med mørkegrønne fløjssofaer, marmorborde og guldrandet service. Der var sørme også en gut, der spillede på klaver, og i det hele taget meget posh i de fine saloner, øverst i stormagasinet.

Vi blev anvist en plads af en tjener, som var ulasteligt klædt, og ind kom teen. Som ikke bare var te. Der fulgte skam sandwich og brød og kiks med. Det hele var stablet op på en etagere med kager på toppen. Virkelig fine kager (dernede i slut90'erne var det ikke helt så almindeligt med smukke kager, hvor end man kom og gik). På det nederste lag, lå de hvideste hvide fingertykke sandwiches med flødeost og agurk, hvor skrællen var skåret af. Meget lækre var de, og vi følte os meget fine, for man kunne nærmest ikke spise dem, uden at stritte med lillefingeren... 

Og lige der i midten af etageren så jeg for første gang i mit liv de ægte klassisk scones. Meget fine og lige, hverken for tørre eller for bløde, men bare lige tilpas. Tilbehøret kom i to skåle ved siden af etageren. Det var jordbærsyltetøj, og så noget hvidt cremet stads, som ikke var smør og som ikke var flødeskum. Det skulle ovenpå den lille labre scone, og det viste sig at være ret så lækkert. Fuldstændig himmelsk faktisk. 

Vi forlod Fortnum & Mason meget mætte. Mætte i maverne og mætte i øjnene, for det var virkelig en stor oplevelse.

Den oplevelse er jeg vendt tilbage til alle de gange jeg efterfølgende har været i London - både på hoteller og i stormagasiner, og det er så fint hver gang. Fint på forskellige måder, for det er forskellige saloner, forskellige sandwich og forskellige kager. Meget lækkert, og fint på den engelske måde. Det kan jeg nu godt se bort fra, for scones'ne er de samme. Altid helt klassiske, toppet op med clotted cream og syltetøj. Lige som jeg kan lide dem, og som jeg prøver at efterligne, når jeg bager dem herhjemme.

KLASSISKE SCONES

300 g hvedemel

2 tsk bagepulver

150 ml piskefløde

2 spsk hvidt sukker

1 knsp salt

Bland mel, bagepulver, sukker og salt.

Ælt piskefløden i, og saml dejen.

Rul dejen ud til en 2 cm høj plade, og stik scones ud til en diameter på 4 cm. Undlad at dreje udstikkeren, når de udstikkes, for ellers vil de dreje sig under bagningen.

Bag dine scones ved 225 grader i ca 15 minutter.

Spis de klassiske scones som ved engelsk five o'clock tea - med clotted cream og jordbærsyltetøj, og meget gerne fulgt af nogle herlige små kager, toppet med smørcreme, bær, chokolade og andre lækre sager.

Hvis dine scones skal være mindre klassiske, kan man tilføje 50 g hakket chokolade til dejen - det er også rigtig lækkert. Så kan de spises varme med koldt smør...uhhmmm!!

Måske er du også vild med scones, ligesom mig - og måske har du også haft fine five o'clock tea-oplevelser, ligesom mig.... Det kunne det være super fint at høre om dine oplevelser, med den gamle engelske tradition

– så del endelig i kommentarfeltet ♡